ErikHohwu

København, søndag den 25. januar 2009

Invitation

Kære dig,

Om godt tre uger har du mulighed for at danse røven ud af bukserne.
Endda for en god sag.

Var det noget?

Lørdag den 21. februar holder jeg stor fest.
Vi bli'r 100 mennesker hjemme hos mig.
Yep. Et hundrede.

Spitzenklasse.

Ti bartendere stiller op kvit og frit uden betaling og mikser dine yndlingsdrinks til dig hele natten lang, til du segner ved halv otte tiden søndag morgen. Og det koster dig ikke en krone i baren, uanset om du skal ha' to eller toogtyve Mai Tai, Long Slingeling eller hva' de hedder nutildags.

Min DJ-ven Martin vender 80'er-plader i en lind strøm inde i mine to stuer, hvor der selvfølgelig er hængt mega diskokugler op i loftet, og min røgmaskine kører for fuld damp.
Michael Jackson. Abba. Madonna. Sanne Salomonsen. George Michael solo eller i Wham. De kommer alle sammen, også kæledyrsbutikdrengene.
Kodyl.

Der er bygget pissoir ude på min altan med murer-baljer, hvor der er boret halvtreds meter lange haveslanger op i bunden, så fyrenes urin kan sejle ned i den anden ende af haveslangen, der ender i et sanitært afløb nede i gården.
Vi ryger smøger på bagtrappen.
Drikker shots inde i soveværelset.
Og danser igennem i stuerne.

Lyder det for godt til at være sandt?

Det er det også. For her kommer bagsiden af medaljen:

Du køber dig til at komme med til den her fest.
Jeg har gang i et fundraising-projekt, ser du, og jeg har sat overliggeren højt og besluttet, at jeg vil hive 50.000 kr. hjem til Reden, som er et værested og åndehul for gadeprostituerede i København.
Hvis du dividerer hundrede gæster op i 50.000 kroner, kan du selv regne ud, hvor meget du skal betale for at være med.
Men hvis jeg skal hjælpe dig, vil jeg godt skrive det:

500 kr.
Per person.
Og det er ikke engang en stvaefegl. Fem hundrede.

Nu pauser jeg lige i fem sekunder, så du kan få lov til at sidde og tænke:
holdaop.

1 - 2 - 3 - 4 - 5

Det er mange penge. Sådan rundt regnet halvdelen af en tusse.
Men inden der går total finanskrise i dig, så lad mig minde om, at 500 kr. svarer til en billet til Operaen eller en tiendedel af, hvad du har købt julegaver for her for nylig. Mindst.
Eller det svarer til to hurtige knald op ad en kold væg i en skummel baggård off Skelbækgade.
Prostitutionsmiljøet ligger ikke under for dyrtidsreguleringer. Priserne i dag er simpelthen de samme som helt tilbage i 70'erne, hvor en liter mælk kostede to en halv og man gav tyve kroner for at gå i biografen.

800 mennesker er inviteret, og jeg er sikker på, at der nok er hundrede af jer, der hopper op på vognen.
Faktisk er jeg lidt bekymret for, at jeg må tænde for den røde lampe på et tidspunkt. Så hvis du ikke vil gå forgæves, så se at få betalt.
Nu.
For only money talks, og ligesom hos de gadeprostituerede er jeg kun til salgs for penge denne aften.

Så lad mig se lidt action.

Du gør sådan her:

Gå ind på min hjemmeside

www.erikhohwu.dk

Og følg instruktionen.

Og nej:
Man kan ikke betale i døren. Eller på efterbevilling. Eller halv pris, hvis man først kommer klokken et. Eller få rabat, hvis man er to, der skal af sted sammen. Eller noget helt femte.
Finten ved et fundraising-projekt er jo netop, at man betaler masser af penge uden at få særlig meget igen. Man bliver simpelthen røvrendt, og man gør det endda med et smil.
Så du hoster op.
Topdollar.

Hele festen OG alt, der hører med, betaler jeg:
Frimærket, som sad på kuverten til dig her i dag. Gange otte hundrede.
Maden, som måske er sølle, men den er der, og du bli'r mæt. End of story.
Sprutten (jeg kører simpelthen ned og tømmer en tysk grænsekiosk, vender vognen og kører stangulovligt med lavthængende aksler tværs over grænsen og lige lukt forbi tolderne med høj bilradio og fællessang).
Gulvafhøvlingen efter festen.
Det står jeg alt sammen for.

Jeg lover dig ganske enkelt, at alle dine fem hundrede kroner går direkte og uden fikumdik til Reden.
(Den gode nyhed er, at hvis du skulle være forhindret i at komme, så kan du heldigvis alligevel indbetale et større eller mindre bidrag til Reden via hjemmesiden).

Jeg lover dig også:
En fest, du sent vil glemme.

Et hav af mennesker er inviteret:
Alle mine Spies Rejser-kolleger.
Journalist-venner.
Et læs af lægekolleger og lægeassistenter fra lægeambulancen samt enhver Falck-mand, jeg kan opdrive.
En stor hob homo-venner (og de er heftig fest-garanti. You bet).
Venner fra det gamle traditionsrige kollegium i København, hvor jeg boede nogle år af min studietid, inden jeg flyttede i hippie-kollektiv.
Masser af brandmænd (lokke-lokke. Både til jer, tøser. Og til jer, drenge, som er på den galej).
Min mor. Min elskede mor. Hun vil sidde og trone smuk og glad midt i det hele. Husk at gi hende et klem, for hun er det sødeste.
Vennerne helt tilbage fra Ruder Konges tid fra Rinkenæs (Rapanden...), hvor jeg passede køer på mine forældres bondegård.
En god håndfuld af mine kendisvenner (kom selv og se, hvem af dem fra bladene, som jeg kender. Nogle af dem er rigtig kendte. Lokke-lokke endnu mere).
Og ikke mindst:
Alle mine højt skattede kolleger fra min super arbejdsplads på Glostrup Hospital (hvor vi - hvis jeg lige må bevæge mig ud på en sidevej - er exceptionelt gode til at passe på hinanden. Og alle jer andre, for den sags skyld. Så - hvis du absolut nogensinde skal være syg, så gør dig selv den tjeneste og kollaps ude på Vestegnen et sted. Bare et tips). De kommer alle sammen: Overlæger, underlæger, singlelæger, lækrelæger, knold-i-nakken-sygeplejersker, nedringede sygeplejersker. Mutter skrap og sårholderSonja.

Samlet repræsenterer vi alle sammen en årsindtægt på over en halv mia. kroner, så de dér 50.000 kroner er jo bare peanuts.

Lige for at få det helt på det rene:
Du skal ikke komme for min skyld. Jeg er ikke ude i et ego-trip. Jeg har totalt fokus på opgaven. Og det er pigerne på Halmtorvet.

Jeg kunne holde timevis af foredrag om, hvorfor jeg vil samle penge ind til lige netop Reden:

Jeg synes, noget er ved at gå helt galt for os.
Vi har glemt hinanden, glemt omsorgen for hinanden - og vi har endda næsten glemt omsorgen for os selv.
Men du, jeg, vi burde alle gå ud i virkeligheden og gøre det, som du, jeg og vi alle er født til: At drage omsorg. Favne dem, der har det svært, og som trænger til dig lige nu.
Overskud forpligter, synes jeg. Og hvis du er i en god fase i dit liv, burde du faktisk række ud og dele dine energier ud.
Du vil ligefrem komme til at opdage, at det gør dig selv glad (men forhåbentlig ikke selvglad) og beriger din sjæl.

Win-win.

Det er simpelthen for tarveligt, hvis vi er blevet så slappe, at vi vender det døve øre til og ikke længere hører de lydløse skrig fra unge kvinder, der bliver gennembollet på kryds og tværs dagen lang af fede, gamle perverterede mænd med alt for lidt selvværd, alt for meget hentehår, og et moralkodeks way, way out.

Vi ska' sgu da samle de tabte drømme op, som disse piger har mistet, og føre dem - både pigerne og drømmene - tilbage til toget på Hovedbanen, så de kan tage af sted igen med en ny lokofører og stige af på en bedre station.
En gadeprostitueret er jo - ligesom mig - kommet ind med fire-toget engang i tidernes morgen. Men modsat mig, der vadede lige ind på Københavns Universitet med alt betalt, så stoppede hendes rejse gennem livet brat halvtreds meter nede ad Istedgade.
Husk det.
Vil du ikke godt huske det:
Akkurat som din datter, har den gadeprostituerede også været en lille pige på ti år engang og siddet og kæmpet med blækregning, fordi hun gerne ville blive skolelærerinde, når hun blev stor. Men kæden er hoppet af for hende på et tidspunkt, så hun er aldrig blevet frøken på en friskole. I stedet sælger hun nu fisse på en flise, og dét tror jeg aldrig, hun i sin vildeste fantasi havde drømt om.
Og som oftest har verden omkring - vores verden - ikke andet end forargede blikke til overs for hende, når vi en sjælden gang bevæger os ind i hendes hood.

Selvom vi stikker hovedet i busken, så er hendes hverdag der alligevel - hver dag.
Men det værste ville alligevel være, hvis vi bare fandt os i det.
Uden at blinke.

Mere sovs, skat?


To ting til slut:




1.
Hjemmesiden:

Ni bogstaver.

Mit fornavn erik og så mit efternavn på fem bogstaver, som er lidt kringlet, men du finder nok ud af det, skal du se.

www.erikhohwu.dk


2.
Go fest.






Hov.
Lige én ting til:

Der er også en auktion. Læs mere på næste side.















Bedste hilsner,





Erik Hohwü






Fest 21. februar kl. 19 for dem, der nåede at indsætte mindst 500 kroner, inden alt blev max udsolgt.

Festen foregår i mit hjem, som ligger:
Cort Adelers Gade 5, 4. sal
1053 K

Lille sidegade mellem Havnegade og Holbergsgade bag Kgs. Nytorv ved Nyhavn
Kom glad fra kl. 19.

Auktionen:

Foregår på www.erikhohwu.dk

Starter mandag den 16. februar kl. 10 nul dut og slutter ni dage senere onsdag den 25. februar kl. 10 - også nul dut.
Alle kan byde ind så tossede, de vil. Så selvom du ikke kan (eller har lyst til at) danse hele natten lørdag den 21. februar, så er du stadig hjertelig velkommen til at flænse din pung og købe dig monster-fattig på auktionen.

Der bliver mange ting at byde ind på.
Jeg nævner i flæng:

- Følg en skuespiller tet-en-tet en hel dag på Det Kongelig Teater inkl. frokost-pauser og nerver lige før tæppefald.
- Sid ude i selve cockpit bag piloten ved take-off og landing på din næste flyvetur og giv ham high five, når du siger farveller.
- Gør dig klar parat til en top foto-session med én af Københavns dygtigste portræt-fotografer. Og yes, han kan skam gøre din talje lidt smallere og dine læber lidt mere fyldige - sådan bare upti vupti på sit billed-redigeringsprogram. Ta' da mand og børn med og få taget det dér familie-foto, som I altid taler om.
- Eller: Følg køkkenchefen en hel dag på én af Københavns hotteste Michelin-restauranter og lær bunker af tricks, så du kan finpudse dit score-gen.
- Kom i hypnose og bliv endelig ikke-ryger. Igen. Men denne gang sådan for alvor. (Gud, den vil jeg da selv byde ind på).
- Har du nogensinde været med inde i et radio-studie og fulgt en udsendelse live? Mads og Monopolet - ringer der en klokke?
- Har du gået i fodsporene af en dyrepasser - faktisk chef-dyrepasseren over dem alle - rundt en hel dag inde i Zoo ved Valby Bakke og klappet løver samt siddet op på elefanter?
- Har du været med TV-Lorry ude på en reportage-tur?

Nå, ikke.
Jamen. Så er det jo godt, at du snart får chancen.

Mandag den 16. februar kl. 10.
Første, anden, tredje gang.



Ha - du troede, jeg var færdig?
Okay - vi laver en aftale: Sidste side nu.


Sådan her tror jeg, det går:

Snart er alle hundrede party-pladser revet væk. Du hang i bremsen og fik ikke lige indbetalt pengene. Så - du ringer fortvivlet til mig og kommer med masser af historier fra de varme lande om lokale postbude, der strejker, din netbank, der er nedsmeltet og hva har vi.

Ved du hva'?

I couldn't care less.

Jeg skal ha' hundrede mennesker ind i min butik, og jeg er principielt flintrende ligeglad med, hvad de hedder og hvem de sover med om natten.

Selvom du er min bedste ven helt tilbage fra børnehaven, er der lukket for det varme vand, når jeg har langet billet nummer 100 over disken.
Faktisk er det strengt, at du bliver ved med at ringe til mig og plage som en fire-årig. For du ved jo godt, at løbet er kørt - og at jeg i øvrigt har pissetravlt med at banke en fest op, right?

Det er ikke for sjov, at jeg har lagt et loft over, hvor mange vi kan være.
Det drejer sig om sikkerhed. Din, min og mit hjem's.
Det tager jeg meget alvorligt.
Jeg har såmen et vagtfirma inde over, der stiller op og tjekker billetter, inden du kommer ind. Og de bli'r sågar solidt stående både udenfor og indenfor mit hjem og sørger for, at det hele ikke går totalt over gevind den nat.

Altså: Én gang til for de tunghøre:
Ingen kommer ind uden billet.
Det gælder alle.
Min chef, min søster eller ham, jeg er brændt varm på for tiden.
Alle.


Derfor:
Ud af startblokkene og løb ind på hjemmesiden www.erikhohwu.dk

Nu.